Thuan Tinh Island Cooking Tour

Idag fik mine forældre deres mor- og farsdagsgaver, et madlavningskursus i Hoi An.

Vi havde valgt Hoi An til at være stedet, ud fra anbefalinger om at det skulle være et af de bedste sted i Vietnam.

Vi blev hentet på hotellet og kørt til det lokale marked, hvor vi alle blev udstyret med en lille flettetkurv som efterhånden blev fyldt med en masse forskellige krydderurter, grøntsager og kød.

Et par flotte fyre, klar til kamp!

Så var det afsted til markedet.

Først fik vi set på en masse forskellige grøntsager, krydderurter og frugter. Selvom det var tidlig formiddag, var det allerede MEGET varmt på markedet.

Frisk kød fra slagteren. Koen var blevet slagtet her til morgen og var klar til at blive solgt.

Den var nok ikke gået med Fødevarekontrollen i Danmark. Men kødet var helt frisk og skulle ikke på køl, men direkte til kødgryderne.

Med fyldte kurve gik det til den ventende båd, der skulle sejle os til Thuan Tinh øen.

Her startede vi med at lave en rismælk på den gammeldags metode. Rismælken skulle bruges til at lave rispandekager (Bánh Xéo).

Sådan laver man (Caroline) en perfekt Goi Cuon, en frisk forårsrulle med krydderurter, gris, rejer og en peanutsauce – super lækkert og nok en af vores favoritter!

Christina laver peanutsauce a la Christina.

Vi fik vist hvordan det hele skulle tilberedes til Bun bo Nam Bo (Bo er oksekød).

Alle var engagerede med  opgaven om at kunne lave den pæneste ret.

Vi blev hele tiden opvartet med dejlig kold passionsfrugt juice, som var super dejligt i varmen.

Det var en super oplevelse og helt klart noget som vi vil anbefale andre at gøre.

Hoi An – en tur hos Diéu

Idag har vi været en tur inde i den gamle bydel af Hoi An.
Ud over at spise aftensmad, var pigerne hos Diéu for at prøve deres nye kjoler og kimonoer.
Selvom man kun er 9 år gammel, kan man godt være højere end en vietnamesisk pige på 21 år.

Dieu har fået sin egen skrædderbutik i Hoi An, Hong Thinh Tailor.

Vi kan varmt anbefale hende. 

Fra Hue til Hoi An

Så kom der liv i bloggen igen.

Beklager at den gik kold mit under vores tur i Vietnam.

Så i løbet af de kommende dage og måske uger, vil jeg blogge en masse nye indlæg, samt i forlængelse af dette – vores næste tur til Sydøstasien her i 2019.

 

Datoen er den 13. oktober og mor/farmor/svigermor har fødselsdag. 

Vores dejlige hotel havde sørget for en flot lagkage til hende. 

Det er samtidig dagen hvor vi skal tage afsked med Hue og vende tilbage til et glædeligt gensyn med Hoi An.

Vejret i Hue har været noget regnfyldt, ja egentlig har det regnet det meste af de sidste par dage, så vi var spændt på hvordan vejret ville være nogle få timer mod syd i Hoi An. 

På vej derned gjorde vi stop ved en lagune og en strand, som billeder viser var vejret overskyet og regn. 

Efter cirka 3 timers kørsel var vi ved vores hotel i Hoi An – og vejret var skønt! Så det var ekstra dejligt at komme i poolen og nyde en kold Mojito.

Vi havde arrangeret med hotellet at de ville sørge for en lagkage til mor. Men vi var ikke klar over at hotellet i Hue havde gjort det samme om morgenen, så det bliver til nok lagkage den dag 😉

Singing in the rain

Så kom regnen, mere korrekt pissede det ned da vi havde spist på en restaurant tæt på vores hotel.

Restauranten sørgede for paraplyer til os og fulgte de gamle hjem 😄.

Idag ville vi en tur til Citadellet og det blev i regnvejr – så vi alle var gennemblødte.

Da Citadellet for det meste er under åben himmel, blev vi enige om at søge tilbage mod hotellet istedet for.

Madbloggen er tilbage, Hue

Noget af det dejlige ved st være tilbage i Vietnam, er maden.

Vi er nu kommet til Hue, efter en fin flyvetur på en times tid fra Da Lat.

Vi havde på forhånd arrangeret afhentning i lufthavnen og blev kørt til vores hotel, der var klar med værelserne.

Hotellet er beliggende i en hyggelig lille sidegade med ganske lidt trafik.

Vores første indtryk af Hue, er meget mere positive end forventet. Byen er meget mere ren end nogle af de andre steder vi har været.

Efter vi var kommet på plads på værelset, var det tid til noget frokost.

Vi fandt en lille hyggelig restaurant.

Her efter gav Elisa skøn is😄

Den “hemmelige” tur

Vi var igår på Mr. Rots Secret Tour uden at kende indholdet af turen på forhånd.

Vi blev hentet i en minivan kl. 8.30 og kørte mod sydvest fra Da Lat.

Første stop på vejen var en græshoppefarm, hvor vi fik set græshoppens rejse fra larve til middagsbordet… Det var spændende!

Hvad er mere lækkert end friturestegte græshopper fulde af proteiner og sprøde som chips?

https://instagram.com/p/Bov0pZ7hebj/

https://instagram.com/p/Boxs7jLhr5L/

Næste stop var en lokal silkefabrik.

https://instagram.com/p/BovvnxLhgt-/

Her efter gik turen videre til et lokalt marked og et lidt turistet vandfald.

Frokosten indtog i et refugie, nudler og grøntsager med en chilisauce. Det smagte vældig godt.

Så kom vi til det der nok var mest grænseoverskridende. Vi gik en tur ind i en lille landsby som primært er beboet af et folk fra højlandet. Inden franskmændenes kom til Vietnam, boede de i Da Lat, men blev flyttet til andre egne.

Vores guide, Mr. Rot, er 1/2 Kin Vietnameser og 1/2 højland, fra en fattig familie med 13 søskende og taler både højlandssproget og vietnamesisk.

Først henvendte han dig til en kone, der var igang med med jorden. Stammefolket er meget mistroisk og tror at alle udlændinge er amerikanere og det er ikke positivt!

Da Mr. Rot taler sproget, mente han at det var muligt at kunne komme i kontakt med dem.

Konen med hakken, var absolut ikke venligt stemt og med en meget højlydende måde at tale på, var vi noget usikre om det var den bedste idé at han forsøgte at komme i tale med hende.

Den næste han mødte var lige så mistroisk, så igen en afvisning. Så kom en tredje kone gående med en kurv brænde på ryggen, først afviste hun også og vi følte at vi måske var for påtrængende, men vores guide insisterede på at det var vi ikke.

Hun endte med at sige at det var ok at vi måtte se hendes hus, et skur med jordgulv og et lystofrør i loftet. Men hun ikke for glad for at vise huset, da der jo ikke var ryddet op.

På vej hen til skuret, fulgte de 2 første med på behørig afstand.

Vi blev budt velkommen i hytten og placeret på 2 bænke.

Det hele hjalp lidt på det hele med at vi sagde nogle gloser på deres sprog, at vi værdsatte at hun havde budt os indenfor.

Der kom hurtigt flere kvinder og unge piger til, som satte sig på hug rundt omkring i hytten. Drengene og mændenes var ude at arbejde i markerne.

Når guiden stillede et sprøgsmål til én, svarede de alle i munden på hinanden i et meget råbende sprog. Det hele lettede på stemningen efter at guiden havde fortalt om vores familie og at vi var kommet fordi vi var interesseret i at vide mere om dem.

Der blev fortalt om ægteskab, farfar var næsten blevet solgt til en af konerne.

Christina og Claus var med i en dans med 2 af konerne, meget grænseoverskridende, når man ikke har en rytme i kroppen! Men det løsnede mere op på stemningen og de kunne nu smile og grine.

Vi fik også vist hvordan de spant bomuld og vævede flotte stoffer til nederdele. Det var nok sidste gang vi fik mulighed for at erhverve os sådanne genstande, så vi byttede med penge. De er et folkefærd som ikke forstår penge, når de har nogle bruger du rup og stub med det samme og kan ikke finde ud af at gemme til senere.

Derfor var det godt at de kunne leve at ris og tørrede rotter! De tørrede rotter hang til tørre på en snor i loftet.

Det endte med at slet ikke ville os til at gå igen. Der er ingen tvivl om at de får noget at tale med resten familien om senere denne aften, lige som det har været en kæmpe oplevelse for os at komme til et folkefærd uden telefon, tv og internet, og dom ikke kender verden rundt om dem.

Uforglemmelig oplevelse.

Vi har kun en masse billeder i hovedet, da det var uhøfligt at tage billeder af dem og det normalt krævede tilladelse fra de  vietnsmesiske myndigheder at besøge dem.

Da Lat – ChaChaXot

Her til aften har vi spist på en lille restaurant meget tæt på hotellet.

Stedet blev anbefalet af pigen i receptionen.

Igen et sted, hvor de ikke var så gode til engelsk, men hvad klarer Google Translate ikke😄?

Maden blev serveret i megavarme fade, hvor det lå og tilberedte sig – så vi blev selv kok for en aften. Her kom Google Translate til sin ret, så de kunne forklare hvad vi skulle gøre.

Herunder er Caroline og Cecilie igang med at tilberede deres egen mad, det hele blev lidt sjovere for dem istedet for bare at få noget serveret.

https://instagram.com/p/BorJqx5BU_e/

 

 

Da Lat – Crazy House

Efter en tiltrængt formiddagslur, tog vi på tur ned til søen i Da Lat og med retning mod Crazy House. 

Crazy House er et meget anderledes  hus som er opført af en kvindelig arkitekt, der var datter af et højstående partimedlem i det kommunistiske parti.

Istedet for at alt skulle være lige lige og arkitektonisk, så er Crazy House lige modsætningen og en rebelsk arkitekts værk.