Elephants World, Kanchanaburi

En af årsagerne til at vi er taget til Kanchanaburi, var at vi havde hørt om et sted som tager sig rigtigt godt af elefanter som har været (mis)brugt til skovbrug og at fragte tunge turister rundt.

Hos Elephants World får de lov til at lave det de ville gøre i naturen, være sammen med andre elefanter, spise og lave pøller.Det var fedt at se hele teamet bag levere en så entusiastisk indsats for at gøre en forskel for disse elefanter, hunde, katte, vandbøfler og andre dyr i nød.

Det var ikke billigt at besøge stedet, men at vide at pengene går til så godt et formål, så var det alle Baht værd.Vi kan kun anbefale at besøge eller støtte stedet, de gør et kæmpe arbejde!

Her følger en video fra vores tur i Elephants World.

 

Broen over floden Kwai

Vi havde læst at Broen over floden Kwai skulle besøges. Derfor besluttede vi, at vi ville låne cykler på hotellet og så cykle ind til byen.

Afsted det gik, Claus og Caroline fik hver deres mountainbike og så tog jeg en cykel med polstret sæde bag på, hvor Cecilie kunne sidde. Eneste problem med min cykel var, at sædet var ret langt nede. Ind til byen gik det ok, da det gik lidt nedad og vi let medvind.

Vi parkerede cyklerne ved nogle palmer og derfra gik vi hen til den berømte togstation. Der kører stadig tog på banen, dog ikke så ofte og derfor er det helt sikkert at gå på skinnerne. Vi gik over Broen som har sin historie tilbage fra 2. Verdens Krig. Broen over floden Kwai er bygget af lokale og allierede krigsfanger. Bygningen af hele jernbanen har kostet mange menneskeliv. Broen er oprindeligt heller ikke over floden Kwai, dog har de Thailandske myndigheder omdøbt floden under broen, da turister ikke kunne finde broen når de besøgte den rigtige flod Kwai.

Broens buer er ikke helt ens, de miderste 2 buer har ikke samme buede form som de yderste. Det er fordi at de er blevet bombet og senere igen genopbygget. De firkantede er leveret af japanerne som krigsskadeerstatninger.

Efter vi havde været over broen og retur igen besøgte vi de lokale boder der var lige i nærheden. Claus var opsat på at han skulle have en Buddha med hjem. Pigerne fik elefanter. Så købte vi selvfølgelig også ølkølerne til vores fædre som en souvenir.

Da vi skulle retur til hotellet igen var det midt på dagen, så det var varmt og det gik let op af bakke. Samtidig med at sædet ikke var i rette højde og let modvind, så var det en meget hård cykeltur hjem. Claus´ cykel larmede også rigtig meget, den trængte vist til at blive smurt.

Men det var en super fed og god oplevelse at vi cyklede. Heldigvis cyklede vi på en lille vej det meste af tiden, dog var der et stykke midt på turen hvor vi kørte langs en meget befærdet vej og her kørte bilerne meget hurtig. Jeg var glad for at børnene var så sikre på cykel.

Se også videoen af vores cykeltur.

Fra Phuket til Bangkok og videre til Kanchanaburi

Så kom dagen hvor vi skal rejse videre til Bangkok for med det samme at tage videre til Kanchanaburi nord for Bangkok.

Vi havde snakket meget frem og tilbage omkring hvordan vi skulle komme op til Kanchanaburi da vi både kan tage toget og en minibus.

Vi var i tvivl om vi ville kunne nå toget da vi skal fra lufthavnen og til togstationen og havde læst, at det godt kunne tage tid at komme igennem Bangkok midt på dagen. Claus kigge så på minibus og solgte virkelig dem godt til resten af familien. Han viste meget flotte billeder af minibusserne og at vi nok kun ville skulle være sammen med et par stykker andre. Vi beslutter derfor at det skal være minibus.

Vi tager derfor en taxi fra lufthavnen til busstationen. Vi forsøger at forklare taxichaufføren at vi skal sættes af ved minibus stationen og ikke den alm. busstation. Det bliver vi desværre så alligevel. Det er fredag og det er som om af alle de Thailandske militærfolk/unge værnepligtige skal hjem på weekend, for der vrimler med unge mænd i militæruniformer. Vi får spurgt os vej til hvor, vi skal gå hen for at komme til minibusstationen. Det indebærer, at vi krydser en stor vej over en bro og skal gå et kort stykke. Men midt på dagen, så er denne relative korte tur pænt hård og meget varm.

Da vi kommer til minibusstationen får vi fundet skranken, hvor vi kan købe billetter til Kanchanaburi, det føles som kaos for der er mange mennesker og det er som om der bliver råbt efter folk og reklameret for billetter. Da vi får købt billetterne er det bare at gå ud til den rette afgangsrampe. Her møder der os første overraskelse (læs Christinas), det vi troede at vi skulle køre i en nyere minibus kun med få andre end os er absolut ikke tilfældet. Det er en meget gammel og ret ramponeret minibus og der står allerede mange og venter. Da bussen så skal pakkes ja så har folk kufferter og tasker med ind og vi bliver nødt til at betale for et sæde ekstra da vores rygsække skal have eget sæde. Bussen er proppet maks og der er absolut ingen benplads. Claus er mast ind aller bagerst og sidder ovenpå baghjulet så hans ben er nærmest mast op under hagen på ham. Heldigvis kan vi bytte lidt rundt, så han får en lidt bedre plads.

Her tænker vi at det blive en lang tur på 3 1/2 time. Vi har nogle hurtige snakke om vi skal ombestemme os og ikke tage til Kanchanaburi, men beslutter at holde pinen ud og det fortryder vi absolut ikke. Undervejs kommer der lige ekstra passagere og nu er der så absolut ikke flere pladser. Det er varmt og en meget tæt luft inde i bussen, der er dog en vifte i loftet, men den er ubeskyttet så man skal passe på sit lange hår.

Vi sidder tæt pakket sammen med mange og forskellige mennesker. Lige fra os til alm. thaier og ladyboys. Pigerne forsøgte meget diskret at fortælle os, at de altså ikke var piger men drenge.

Da vi kom til busstationen i Kanchanaburi skulle vi videre med en taxi ud til hotellet. Vi havde fået at vide fra hotellet, at vi ikke måtte betale mere end 200 Thai Bath for turen. De startede selvfølgelig på 300 THB, men vi fik dem pruttet ned på 220 THB. Taxierne i Kanchanaburi er en Toyota med lad, hvor der så er lavet bænke og tag. Det var også en oplevelse.

Crystal Lake og Hot springs

Da vi var i Thailand i 2002 besøgte vi Crystal Lake og Hot Springs, det tænkte vi kunne være hyggeligt at gøre igen nu med pigerne.

Vi bookede os derfor på en tur og blev hentet på hotellet om morgenen. Vi kørte først ud til Crystal Lake, hvor vi skulle gå gennem skoven. Vi valgte selvfølgelige den lange tur på 1,4 km (vi havde ikke set der var en kort rute også). Men det var rigtig hyggeligt for pigerne snakkede og var imponeret over skoven og de klare vandhuller vi mødte på vejen ind til søen.

Da vi endelig kom ind, var det som vi huskede det, klart og virkeligt rart at være i. En ferskvandssø midt inde i skoven og vandet er bare så klart. Se videoen vi også har lagt ud, der kan I virkelig se hvor klart vandet er.

Efter Crystal Lake kørte vi videre til Hot Springs. Her går vi også et lille stykke ind i skoven, på vejen kommer vi forbi en pool, som er fyldt med vandet fra de varme kilder og det er virkelig varmt (som i badekar varmt). Hot Springs er naturlige bassiner, hvor vandet kommer længere oppe fra og inde fra jorden og de øverste bassiner er meget varme. Det er næsten for varmt til, at man kan komme ned i dem. Huden skal lige vende sig til det varme vand. Mens vi bevæger os ned igennem bassinerne så bliver vandet en smule køligere og til sidst kan man glide (som en rutchebane) ned ad klipperne og ned i en dejlig kølig flod.

Efter at have opholdt sig i det varme vand er vi helt opkogte og røde i hovedet, specielt pigerne har dejlige røde kinder, som I kan se på billederne. Det er med at huske at indtage ekstra med væske pga. vi har været i det varme vand.

Her til aften var prøvede igen en ny restaurant. Christina var ikke så vild med den ud fra billederne vi så på Trip Advisor, hun syntes ikke den så særlig hyggelig ud og at den så meget steril og kold ud. Her er det bare super vigtigt, at man ikke kun bedømmer ud fra billeder på Trip Advisor, men husker at læse anmeldelserne. For det var slet ikke det vi så og oplevede da vi kom ned til Thanya´ Kitchen.

Vi blev mødt med en helt utrolig venlig velkomst og hilsen fra hele køkkenpersonalet på vej ind i restauranten. Vi skulle nemlig forbi køkkenet før vi kom ind i selve restauranten og de var meget imødekommende. Specielt Caroline fik opmærksomhed, der var 2 tjenere der havde opdaget, at hun havde bøjle på og det havde de også. De var meget interesseret i, at se hvordan hendes helt præcist så ud, så de spurgte om lov til at komme helt tæt på hende og det måtte de gerne. De sammenlignede så lige bøjler et øjeblik :o) Det var nu en meget speciel og sjov oplevelse men de var så høflige og venlige.

Maden var også her rigtig god. Så god at vi også spiste her 2 dage lige som vi gjorde på Banana House. Christina bestilte igen Chicken Cashewnut og det var her hun syntes hun fik den bedste. Claus fik igen Massaman Curry.

I kan også i videoen vi har lagt ud høre hvordan der bliver sagt farvel og tak til en når vi forlader restauranten.

Railay Beach

Vi gik ned til stranden for at se hvilke bådture vi kunne tage på og til hvilke strande. Vi besluttede os for at tage en Long tail båd til Railay Beach. Vi havde regnet med, at vi ville opleve vand lige så klart som på Perhentian. Det var det desværre ikke, dog var det en fin strand.

Vandet var dog noget plumret og der var også plast i vandet. Standen var også meget turistet, hvor der var mange tursister og Long tail både. Selv om stranden var fin, så blev vi skuffet i forhold til hvad vores forventninger var.

Vi blev der til tidlig eftermiddag hvorefter vi tog retur Ao Nang og tjekkede boderne. Der blev da også handlet lidt og pruttet om priserne.

Tilbage på hotellet slappede vi af ved poolen med drikke til pigerne og til de voksne.

Om aftenen var prøvede vi et nyt sted også et vi havde fundet på Trip Advisor. Det var på Banana House. Igen lækker mad og god betjening.

 

Hello Thailand og Krabi

Efter 4 dage i Kuala Lumpur fløj vi videre til Thailand. Vi landede i Phuket, vi kørte med taxi til Krabi  Ao Nang, hvor vi skulle bo i 5 dage.

Vi kom til vores hotel som hed Marina Express – Fishermann Hotel. Det er et hyggeligt hotel og vi havde egne hytte med 2 værelser og badeværelse. Vores hytte lå dog som en af de sidste længst oppe af bakken. Fra poolen og op til vores hytte stiger det kraftigt, det var hårdt for benene og ballerne men gav lidt træning. Det var dog med at passe lidt på når vi havde klip klapper på og våde fødder, for så var det lidt svært at holde dem på.

Vores hotel ligger lige ved siden af en moske, så vi har morgensang fra morgenstunden. Dog var den et smukt syn om aftenen, hvor den var oplyst med lys som skiftede farve.

Første aften vi skulle ud og spise brugte vi igen som så mange andre gang Trip Advisor og fandt en restaurant som hed 11/1 Thaifood & Cocktail, som fik gode anmeldelser. Stedet lå et stykke oppe af en vej og vi blev helt i tvivl om vi var gået forkert. Vi var dog ikke de eneste turister der havde fundet stedet, så vores tanke var, at det måtte være godt. Det var det også. Mens vi sidder og venter på maden kan vi høre på en af de lokale børn, at der er noget lige uden for restauranten. Og der kom der ellers lige en skorpion gående. Det var lidt skræmmende at tænke på, at de også var her. Vi har indtil nu egentlig været forskånet for at møde farlige dyr i form af skorpioner,  edderkopper mv. Det er også meget godt, for det er Christina bestemt ikke vild med.

Christina bestilte Chicken Cashewnut og det gjorde hun også på de andre steder vi spiste i Ao Nang, for hun skulle tjekke hvor den var bedst. Claus bestilte Massaman curry, en stærk ret som bragte Claus tilbage til sin rejse i Thailand for 18 år siden. Der blev også sendt billeder hjem til rejsekammeraten.

Kuala Lumpur by Night

Pigerne hygger sig i poolen og laver alle slags kunstner imens vi sidder og slapper af og nyder det med en lille drink.

Vi havde via trip advisor fundet en restaurant, som lød god og lå tæt på vores hotel. Problemet var bare, at vi ikke kunne finde den. Vi gik lidt fra det ene sted til det andet uden, at vi fandt et sted vi syntes så godt ud.

Til sidst var Christina ved at være lettere irriteret og så, så vi et sted som så fint ud og gik ind. Det viste sig, at være en mellemøstlig restaurant, hvor der også var mange mellemøstlige gæster. Restauranten hedder Halab. Det viste sig, at være et super godt sted og maden var helt fantastisk. Det var så godt, at vi kom igen dagen efter. Imens vi sad og spiste blev køen uden for restauranten længere og længere, det var åbentbart et meget populært sted vi havde fundet. Der var også mange som bestilte vandpiber.

Vi fik lækker humus og lækre hovedretter. Caroline og Cecilie fik også de mest lækre smoothies. Men desserten var nu også helt fantastisk. Carolines favorit var Oreo Shake og Cecilie fik pandekager med smeltet chokolade (hele 3 slags, lys, mørk og hvid) og is til. Claus var også fan af pandekagerne og dertil fik han en Tyrkisk kaffe til.

Efter maden tog vi ind til Petronas Towers, da vi gerne ville se dem når det var mørkt.