Tilbage i Dubai

Så er vi ankommet til Dubai og har lige fået noget morgenmad på Emirates regning – det vil sige at vi fik udleveret 4 madbilletter samtidig med vores boardingpas til næste afgang, super service – når vi ikke havde forventet det. 


Vi var også forbi lounge, og fandt et ledigt bord som lige var efterladt af en flok afrikanere. 

Uden at skulle være racistisk, så var det ud fra deres udseende og den måde de havde efterladt bord, gulv mv. Det vil sige at der lå madvarer og rester over det hele, så var de nok lige kommet fra lerhytterne og ville have tændt et bål hvis de kunne finde noget træ. 

Flyveturen hertil gik fik, pigerne syntes ihvertfald at de havde sovet godt, et synspunkt mor og far ikke helt deler.  


Næste stop Hamborg og så Løjt Skovby – pigerne glæder sig vildt meget til at være hjemme igen ved Nima (men nok også resten af familien!)

Tilbage i Saigon

Vi er nu tilbage i Saigon og har indkvarteret os på den McDonalds der er tættest på lufthavnen. 

Det er Cecilie der har valgt stedet, som kompensation for at hun har fået en mellemørsbetændelse – som vi håber at kunne holde nede med nogle panodiler. 

Vi havde snakket om at skulle finde et apotek, men de fleste apoteker sælger også kaffe og sodavand, så sandsynligheden for at vi kunne få de rigtige øredråber mente vi var usandsynligt. Panodilen gør at hun har det ok. 


Turen hertil med tog gik fint, men vi ramte myldretidstrafikken og det tog derfor 30 minuttet at tilbagelægge de 6 km fra banegården til McDonalds. 


Nu glæder vi os til at komme hjem igen, det har dog været 12 spændende dage i Vietnam, skønt og lærerigt at være i dette dejlige land. 

Kan klart anbefales til andre at besøge!

Taskerne er pakket

Og vi er nu klar til at tage afsted. 

Den sidste dag har vi slappet af og nydt at kunne slappe af ved stranden og poolen. 


Før aftensmaden var pigerne inde at få ordnet negle. 


Om et par timer skal vi med toget tilbage mod Saigon, hvor vi ankommer omkring kl 17. 


Herefter vi vil finde et sted, hvor vi kan få noget at spise og bruge et par timer inden vi kl 21.30 kan tjekke bagagen ind i lufthavnen. 

Templer


Får at få lidt afveksling tog vi i dag mod Phan Thiet med henblik på at se nogle templer, som vi tidligere havde set fra vejen. 

Vi startede ved et tempel, bygget af Champa folket i det 9. århundrede. Det var spændende at være i området og meget varmt – luftfugtigheden var sindsyg høj, nok på grund af alt det vand der kom igår. 


Vejen er mange steder også helt tilsandet, da regnen i det store omfang har flyttet store mængder af sand med sig. 

På vej til Mui Ne igår, måtte taxaen flere steder igennem 10 – 15 cm “vandpytter”. 

Nå, men efter Champa templet tog vi til et andet tempel/kloster.  Vi troede egentlig at det kun var et kinesisk tempel i lig med dem vi havde besøgt mange af i Malaysia. 

Det gode ved de kinesiske templer er at de er utroligt flotte og velbevarede, hvilket dette også var. 


Lige pludselig blev der kaldt til bøn og munkene kom frem i det store rum hvor Budha var. Rigtig flot figur af Budha. Under hele ceremonien stod / sad vi uden for i respekt for deres prædken. 


Efter lidt tid kom deres overhoved med sin iPad(!!!!) og ville gerne have taget billeder sammen med os, men inden da skulle han ind og have sin korrekte gule dragt på. 


Super fed oplevelse, både at overvære ceremonien og opmærksomheden på os og lærerigt for pigerne.  

Her efter var det tid til at komme tilbage til resortet for en tiltrængt dukkert i poolen. Men vores taxa var kørt, måske fordi vi havde brugt 5 minutter længere end forventet, men i et land hvor tiden er flydende – giver det ingen mening….

Stående ved hovedvejen, hvor vi blev tilbudt at kunne køre bag på motorcykler (mod betaling selvfølgelig) måtte vi vente på det der ville komme en ledig taxa. 


I forhold til trafikforholdene herude, ville vi ikke risikere at skulle sidde 3 mand på en motorcykel, så vi ventede tålmodigt. 

Vejret

Igår ved 17 tiden skiftede vejret fra at have næsten skyfrit til at være mørkt og buldrende vejr. 

Lige pludselig stod det ned i stride stråler, med torden og lyn. 

Vi havde inden da trukket os tilbage til vores bungalow, få et spil kort og lidt koldt at drikke. Vi nåede næsten kun lige at blive færdige inde at det var blæst så meget op at vi måtte indenfor. 

Her efter kom regnen! Kraftigere end vi havde oplevet tidligere her. 


Lidt hygge under dynen. 


På et tidspunkt var gulvet i stuen dækket af 4 – 5 m2 vand, som var kommet ind under vores hoveddør. Da vores bungalow ligger sidst før stranden, er det også den der ligger lavest – derfor løb noget af regnvandet ned til vores dør. 

Christina ringede til receptionen, mens hun snakkede med dem, kom et lyn og brag i samme øjeblik, hvilket betød at hun smed røret i overraskelse og efter at have samlet det op igen, kunne hun høre på receptionisten at hun havde gjort det samme. 

Ved samme lyn var vores strøm også røget, så en lille lommelygte og lyset fra vores mobiler var eneste lyskilde. 

Vi brugte vores håndklæder fra stranden til sporadisk at få styr på vandet og en hurtig indsats fra rengøringspersonalet var med til at vi kunne gå tørskoet igen. 

Men absolut en lidt sjov hændelse. 

Internet har vi så ikke havde i et døgn nu, så indlæggene på bloggen følger efter i den omfang vi får mulighed for det. 

På tur 

Idag har vi været på tur. 

Vi blev hentet af en gammel jeep, som skulle køre os til røde og hvide “ørkener”, forbi fiskehavnen og en lille bæk. 



Ifølge vores chauffør er bilen en af de efterladte fra amerikanerne for 40 år siden. 
Her er vi ved det sted hvor fiskerne kommer ind om morgenen med deres fisk. 


Det kan virke underligt, er at der bliver smidt så meget affald rundt omkring og her på en strand, som er affald fra fiskerbådene. 

Vietnam kunne virkelig nå rigtigt langt, hvis de blot ryddede op. 

På vej mødte vi en hyrde med sit kvæg. 


Da vi kom ud til de hvide sanddunes, blev vi mødt af en lille vietnameser der ville leje os en bil til 800.000 Dong eller det samme for 2 quadbikes. 

Nu var vi jo kommet der for at opleve stedet og ikke for at køre igen, så vi gik. Her efter faldt prisen straks til 600.000 kr. Men ligemeget – vi tog sandalerne af og gik afsted i det lune/varme sand. 

For at sætte det lidt i relief, så kostede det 680.000 Dong for en halvdagestur – så 600.000 for en tur på 5 minutter må ses som værende en måde at malke de rige vestlige turister med! (Hvilket man godt kan blive ret meget træt af!!!)

Vi må beklage Christinas frisure, som hun brugte 30 minutter på her til morgen. Men en tur i en Jeep uden døre, gavnede ikke på frisuren. 

Her efter tog vi videre til de røde sanddunes. 

Undervejs blev vi stoppet af politiet, måske en fartkontrol, men vores chauffør rullede ihertfald 200.000 Dong sammen og tog en “snak” med betjenten. Længe leve korruptionen….. 

Da vi kom til det røde sand blev vi straks overfaldet af 6 – 7 vietnamesere, der alle mente at vi skulle leje en slæde af dem. 

Denne meget nærgående måde at møde turisterne på kan godt blive for meget – og skræmte pigerne lidt, da en af dem valgte at følge os hele vejen op på toppen. 

Det er selvfølgelig som en “rig”europæer, lidt hårdt at vi ikke køber alle ydelser der bliver tilbudt, men efter noget tid her i landet bliver man mere hård og afvisende. 

I bund og grund handler det om så få kroner, men det bliver mere principielt og de ikke alle skal malke penge ud af dig.

Læresætningen må absolut være:  

Alt koster penge – intet er gratis og det som virker til at være gratis – koster penge.

 

Herunder ses vi ved Fairy Stream. 


Her er vi ved den “fantastiske” bæk, der skulle være krystalklar…. var mere brun, måske på grund af regnen. 

Vi er nu tilbage ved resortet og en tur i poolen var dejlig!

Nu vil vi slappe af resten af eftermiddagen. 

Chicken Tikka Nam Nam

For at variere maden, var vi igår på indisk restaurant. 

Her fik vi nan-brød, Chicken Tikka, Chicken Tikka Massala (meget spicey!) og Biryani. 


Rigtig dejlig mad og fin med en variation til nudler mv. 


Nhat Nguyet, Mui Ne

Her spiste vi til aften, blandt mange russere – der skyllede de store rejser ned med et stort sjus stiv rum. 

Dem har vi ellers ikke set meget til. Men tilbage til det mere interessante. 

Menukort inkluderer blandt andet frøer, slanger, skildpadde og krokodille, var dog ikke lige os, så vi valgte det mere traditionelle vietnamesiske køkken.  


Her er resterne af de indbagte rejer i sesam, inden vi nåede at få taget et billede….
Lige for at sætte lidt fokus på Phô Bô, som skulle være deres nationalspise:

Her ses den meget traditionelle Phô Bô, som spises morgen, middag og aften. 


Udgaven fra denne aften. 


Morgenmaden igår. 


Forleden middag i Saigon. 

Vi kommer helt sikkert forbi denne restaurant igen, det var virkeligt lækkert!

Candlelight dinner

Igår sen eftermiddag var vi kørt med taxi ind til Mui Ne, en by der ligger cirka 9 km her fra. 

På det tidspunkt var det stadig lyst. 

Vi kom til det sted som vi havde læst om, en restaurant som ligger i forbindelse med et food court – mange forskellige restauranter. 

Da det blev mørkt og tilmed begyndte at regne, blev det rigtigt mørkt, da ingen af restauranternes havde strøm…. tror at de var blevet vant til det, da de kunne lave alt maden over gasblus og en kulovn. 

Efter en opfordring fra et tysk par, kørte tjeneren afsted på sin motorcykel og kom tilbage med fine små røde (jule)stearinlys til de 2 borde. Så blev set straks meget mere hyggeligt og lidt sjovere at kunne se sin mad, som var vegetariske indiske retter. 


I aften tager vi i retning mod Mui Ne igen, men ikke hele vejen, da vi så at der var en del altivitet i et område cirka 3 km herfra. 

Havet har været lidt roligere her til morgen, med knap så store bølger. Så Caroline og Claus startede med en dukkert dernede, samt samlede de obligatoriske muslingeskaller ;0)

Vejret er skiftevis solskin og skyer, hvilket egentlig er behageligt (hvis det var op til Claus), vi har ikke været meget påvirket af regnvejr, som kun har været lidt af sen eftermiddag, men der sidder vi alligevel på terrassen og får en kop nudler , samt en sodavand og øl. 

Ren afslapning at sidde og kigge ud over havet.