Efter 9 skønne, helt fantastiske og afslappende dage på Pulau Perhentian er vi nu retur i Kuala Lumpur.
Lidt surrealistisk så møder vi 2 af Christinas kollegaer på Perhentian som er afsted med hver deres familier. Pigerne legede super fint med det ene pars børn.
Sidst vi var i Kuala Lumpur i 2015 nåede vi ikke at besøge Batu Caves. Det gjorde vi denne gang. Vi tog en Grab ud til Batu Caves er der rigtig mange mennesker og allerede nede ved foden af alle trapperne løber der en del aber rundt.
Vi finder vores nederdel og tørklæder frem, da vores knæ skal være tildækket inden vi begiver os op af alle trapperne og ind i Batu Caves. Der er farverig udsmykning af indgangen og trapperne helt vejen op. Vi er omgivet af aber, som virkelig er frække og stjæler mad hvis de kan komme til det. Så ikke noget med at gå med en is eller lignende.
Py ha der var mange trapper og det var hårdt for benene men sikke en udsigt og et syn vi kom op til. Hvis vi syntes det var hårdt at gå op, så var det dobbelt så hårdt at gå ned. Christinas ben dirrede helt da vi kom ned igen, og det kunne mærkes i musklerne dagene efter.
Efter Batu Caves tog vi retur til Kuala Lumpur, igen brugte vi Grab. Det er vildt nemt og billigt at køre med. Super smart med en app, hvor vi taster hvor vi er og hvor vi gerne vil hen og så går der ikke længe før vi kan se hvilken bil og chauffør vi skal med og hvad turen koster.
Der kører ikke særlig mange alm. taxier rundt i Kuala Lumpur og dem der er der er noget slidte og ramponeret, hvorimod de Grab biler vi har kørt med er pæne biler som er velholdte og rene. Samtidig får vi os også en god snak med en lokal som kan fortælle mange gode ting af opleve mv.
Vi tog derefter ind til KL Eco Park, som er en stor park midt i Kuala Lumpur, hvor man kan gå rundt i trætoppene. Hurtigt efter vi kommer ind i parken begynder vi, at gå op ad trapperene (igen trapper), så vi kommer op i trækronerne. Her går vi fra træ til træ vi gang broer.
Det er bestemt ikke Christinas favorit når der er så langt ned og hendes ben er ikke til at styre fordi de dirrer helt af at gå på trapper. Hun er heller ikke vild med at gå sammen med resten af familien over gangbroerne. Caroline og Cecilie der imod syntes det er hyggeligt og gå oppe imellem trækronerne.