Kuala Lumpur by Night

Pigerne hygger sig i poolen og laver alle slags kunstner imens vi sidder og slapper af og nyder det med en lille drink.

Vi havde via trip advisor fundet en restaurant, som lød god og lå tæt på vores hotel. Problemet var bare, at vi ikke kunne finde den. Vi gik lidt fra det ene sted til det andet uden, at vi fandt et sted vi syntes så godt ud.

Til sidst var Christina ved at være lettere irriteret og så, så vi et sted som så fint ud og gik ind. Det viste sig, at være en mellemøstlig restaurant, hvor der også var mange mellemøstlige gæster. Restauranten hedder Halab. Det viste sig, at være et super godt sted og maden var helt fantastisk. Det var så godt, at vi kom igen dagen efter. Imens vi sad og spiste blev køen uden for restauranten længere og længere, det var åbentbart et meget populært sted vi havde fundet. Der var også mange som bestilte vandpiber.

Vi fik lækker humus og lækre hovedretter. Caroline og Cecilie fik også de mest lækre smoothies. Men desserten var nu også helt fantastisk. Carolines favorit var Oreo Shake og Cecilie fik pandekager med smeltet chokolade (hele 3 slags, lys, mørk og hvid) og is til. Claus var også fan af pandekagerne og dertil fik han en Tyrkisk kaffe til.

Efter maden tog vi ind til Petronas Towers, da vi gerne ville se dem når det var mørkt.