Crystal Lake og Hot springs

Da vi var i Thailand i 2002 besøgte vi Crystal Lake og Hot Springs, det tænkte vi kunne være hyggeligt at gøre igen nu med pigerne.

Vi bookede os derfor på en tur og blev hentet på hotellet om morgenen. Vi kørte først ud til Crystal Lake, hvor vi skulle gå gennem skoven. Vi valgte selvfølgelige den lange tur på 1,4 km (vi havde ikke set der var en kort rute også). Men det var rigtig hyggeligt for pigerne snakkede og var imponeret over skoven og de klare vandhuller vi mødte på vejen ind til søen.

Da vi endelig kom ind, var det som vi huskede det, klart og virkeligt rart at være i. En ferskvandssø midt inde i skoven og vandet er bare så klart. Se videoen vi også har lagt ud, der kan I virkelig se hvor klart vandet er.

Efter Crystal Lake kørte vi videre til Hot Springs. Her går vi også et lille stykke ind i skoven, på vejen kommer vi forbi en pool, som er fyldt med vandet fra de varme kilder og det er virkelig varmt (som i badekar varmt). Hot Springs er naturlige bassiner, hvor vandet kommer længere oppe fra og inde fra jorden og de øverste bassiner er meget varme. Det er næsten for varmt til, at man kan komme ned i dem. Huden skal lige vende sig til det varme vand. Mens vi bevæger os ned igennem bassinerne så bliver vandet en smule køligere og til sidst kan man glide (som en rutchebane) ned ad klipperne og ned i en dejlig kølig flod.

Efter at have opholdt sig i det varme vand er vi helt opkogte og røde i hovedet, specielt pigerne har dejlige røde kinder, som I kan se på billederne. Det er med at huske at indtage ekstra med væske pga. vi har været i det varme vand.

Her til aften var prøvede igen en ny restaurant. Christina var ikke så vild med den ud fra billederne vi så på Trip Advisor, hun syntes ikke den så særlig hyggelig ud og at den så meget steril og kold ud. Her er det bare super vigtigt, at man ikke kun bedømmer ud fra billeder på Trip Advisor, men husker at læse anmeldelserne. For det var slet ikke det vi så og oplevede da vi kom ned til Thanya´ Kitchen.

Vi blev mødt med en helt utrolig venlig velkomst og hilsen fra hele køkkenpersonalet på vej ind i restauranten. Vi skulle nemlig forbi køkkenet før vi kom ind i selve restauranten og de var meget imødekommende. Specielt Caroline fik opmærksomhed, der var 2 tjenere der havde opdaget, at hun havde bøjle på og det havde de også. De var meget interesseret i, at se hvordan hendes helt præcist så ud, så de spurgte om lov til at komme helt tæt på hende og det måtte de gerne. De sammenlignede så lige bøjler et øjeblik :o) Det var nu en meget speciel og sjov oplevelse men de var så høflige og venlige.

Maden var også her rigtig god. Så god at vi også spiste her 2 dage lige som vi gjorde på Banana House. Christina bestilte igen Chicken Cashewnut og det var her hun syntes hun fik den bedste. Claus fik igen Massaman Curry.

I kan også i videoen vi har lagt ud høre hvordan der bliver sagt farvel og tak til en når vi forlader restauranten.