Broen over floden Kwai

Vi havde læst at Broen over floden Kwai skulle besøges. Derfor besluttede vi, at vi ville låne cykler på hotellet og så cykle ind til byen.

Afsted det gik, Claus og Caroline fik hver deres mountainbike og så tog jeg en cykel med polstret sæde bag på, hvor Cecilie kunne sidde. Eneste problem med min cykel var, at sædet var ret langt nede. Ind til byen gik det ok, da det gik lidt nedad og vi let medvind.

Vi parkerede cyklerne ved nogle palmer og derfra gik vi hen til den berømte togstation. Der kører stadig tog på banen, dog ikke så ofte og derfor er det helt sikkert at gå på skinnerne. Vi gik over Broen som har sin historie tilbage fra 2. Verdens Krig. Broen over floden Kwai er bygget af lokale og allierede krigsfanger. Bygningen af hele jernbanen har kostet mange menneskeliv. Broen er oprindeligt heller ikke over floden Kwai, dog har de Thailandske myndigheder omdøbt floden under broen, da turister ikke kunne finde broen når de besøgte den rigtige flod Kwai.

Broens buer er ikke helt ens, de miderste 2 buer har ikke samme buede form som de yderste. Det er fordi at de er blevet bombet og senere igen genopbygget. De firkantede er leveret af japanerne som krigsskadeerstatninger.

Efter vi havde været over broen og retur igen besøgte vi de lokale boder der var lige i nærheden. Claus var opsat på at han skulle have en Buddha med hjem. Pigerne fik elefanter. Så købte vi selvfølgelig også ølkølerne til vores fædre som en souvenir.

Da vi skulle retur til hotellet igen var det midt på dagen, så det var varmt og det gik let op af bakke. Samtidig med at sædet ikke var i rette højde og let modvind, så var det en meget hård cykeltur hjem. Claus´ cykel larmede også rigtig meget, den trængte vist til at blive smurt.

Men det var en super fed og god oplevelse at vi cyklede. Heldigvis cyklede vi på en lille vej det meste af tiden, dog var der et stykke midt på turen hvor vi kørte langs en meget befærdet vej og her kørte bilerne meget hurtig. Jeg var glad for at børnene var så sikre på cykel.

Se også videoen af vores cykeltur.