Cu Chi Tunnellerne

Idag var vi tideligt oppe, da vi skulle hentes kl. 7.45 for at køre de 70 km nord må Cu Chi distriktet. 

Det tog laaang tid at komme ud af Saigon (hvor det regnede) og i alt næsten 2 timer at komme til destinationen. 

Undervejs fortalte vores guide om nogle af de steder vi kom forbi i Saigon. Der blev også vist en gammel film om livet i tunnellerne fra både krigen mod franskmændene og efterfølgende amerikanerne. 


Først så vi en fælde der oprindeligt var til at fange/dræbe tigre og efterfølgende amerikanere med med sylespidse bambusstænger i bunden. Fordelen med fælderne var at de dræbte mere lydløst i forhold til geværskud – som i øvrigt genlød i skoven, da det var muligt at skyde med AK47 og amerikanske M16 maskingeværer.  Det var nok ikke sket ved en tysk bunker på vestkysten at man tilbød turister at skyde med skarpt… 


Ovenfor ses nedgangen til en tunnel, denne udgave et udvidet så turister passer der i….


Ovenfor er endnu en turistsize indgang til tunnellerne, der forbandt hytterne/landsbyerne og var i alt 250 km.  

Her står Caroline ved nedgangen til en tunnel i hjørnet af en hytte. Det er lige bag hende….


Så blev det tid til at komme ned… de var blevet lavet højere for at vi vesterlændinge også kunne være der, så nu var højden maksimalt 1 meter!

Oprindeligt havde de været meget lavere, så de passede til Vietcong og ikke amerikanere. 


Efter den første tur på 20 meter måtte Cecilie melder fra til de næste 20 meter. 

Gangene var oprindeligt i 3 niveauer, første niveau var til soldaterne i aktion, andet niveau var til kvinder og børn og afslapning. 3. niveau var en flugtvej – amerikanerne kendte kun til de første 2 niveauer og lykkedes dermed ikke med at få nedkæmpet deres fjende. 

Amerikanerne forsøgte også at oversvømme tunnellerne, men vidste ikke at det vand de pumpede ned ude fra Saigon floden røg direkte tilbage, da tunnellerne var forbundet med denne. 


Herunder ses en luftkanal som er forklædt som en myretue. 


Det var en spændende tur og mega varmt med en luftfugtighed tæt på 100%, vi var gennemblødt af sved da vi kom tilbage. Så var en tur i en aircon bus meget velkommen. 

Da vi kom tilbage til Saigons trafik helvede med 10 mio indbyggere og 6 mio motorcykler, fik vi købt lidt mad til togturen imorgen tidlig og derefter tilbage på hotellet. 

Vi var kun lige kommet tilbage før det stod det ned i lårfede stråler. Så turen i poolen blev udskudt lidt, men det lykkedes at få en dukkert i tør- og regnvejr.

Inden da fik vi lidt sen frokost. 


I aften spiser vi på nabohotellet hvor poolen er, hvilket var et ønske fra pigerne. 


Det har været passende med 2 hele dage i Saigon og vi glæder os nu til at komme væk fra storbyen, med det den nu medfører af forsøg på at tilbyde solbriller, vifter, massage, bum bum og barer. 

Er kun blevet tilbudt bum bum én gang, da jeg var alene afsted for at veksle penge uden pigerne…..

Vietnameserne har været smilende og venlige, hvilket har været dejligt. 

De er ikke fandens gode til engelsk og der som er, kan ikke sige s og et par andre bogstaver, således at district bliver til didrict.  

Se mere, når vi kommer til Phan Thiet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *