bruhncarlsen.com

Godmorgen, virkelig meget morgen, fordi vi er stået op klokken 02.15, så vi var klar til at blive kørt til lufthavnen kl 03.00.

Og så var det lidt træls ikke at kunne falde i søvn igår aftes…

Da vi ankom til indenrigsterminalen, stod folk allerede i kø for at komme ind. Men det gik ikke længe før at check-in personalet var på plads og fik vores bagage.

Turen på vej til lufthavnen var meget stille og roligt, ikke den samme hektiske trafik, som i dagtimerne.

Men der var stadig meget liv i byen, grøntsager var ankommet med lastbiler og blev pakket på overfyldte motorcykler, for at blive fordelt til kunder rundt om i byen.

Derudover var slagteren igang på fortorvet med at skære kødet ud… det var ikke gået i Danmark😄.

Vores fly til Da Lat med Vietjet Air kl. 05.45 var meget præcis og vi ankommer til Da Lat efter en tur på 30 – 40 minutter.

Lufthavnen er ikke placeret i Da Lat, men en by tæt på cirka 30 minutter.

https://instagram.com/p/Bop3mLMBwhd/

I lufthavnen blev vi hentet af hotellet og kørt til Da Lat.

Vi har en dag, hvor vi bare kan slentre rundt i byen. Temperaturen er cirka 14 grader om natten og 24 grader om dagen. Så det bliver som en dansk sommer og forfriskende i forhold til varmen i Saigon.

Imorgen skal vi på den “hemmelige” tur i og omkring Da Lat. Vi ved ikke helt hvad den handler om, men at mange har anbefalet den.

Mere om den imorgen.

Vi kom tidlig lørdag morgen til Kastrup  Lufthavn. Det var en frisk morgen og temperaturen var lidt bedre end i starten af uge, især når man kun har shorts med.

Nu regner vi med at kunne huske hvor vi skal finde bilerne igen, hvilket alle andre år har været er problem.

Turen til Doha gik fint, vi var dog stadig noget trætte. Vi var kørt hjemme fra kl. 01.30 til lufthavnen i Kastrup og det var begyndt at sætte sine spor, da vi heller ikke fredag aften kunne sove, forventningerne og glæden ved at skulle afsted igen var for store.

Første del var med en Boeing 787 Dreamliner fra Qatar Airways.

Hvad skal man lave i 4 timer i Doha? 

Eksempelvis køre med tog mellem de forskellige gates😁. 

https://instagram.com/p/Boo0iBWBdWn/

Efter cirka 4 timer i en meget kold lufthavn… ironisk nok, var der +30 grader uden for, men megakoldt inden for.

Klokken 20.10 lokal tid, blev det tid til næste rejse. 

En del af den 7 timers tur fra DOH til SGN var med turbulens, som efter min mening ikke var så rart. Men trætheden var også begyndt at melde sig ret kraftigt, så derfor måtte en bumpet tur være lige meget.

Vi landede sikkert i Saigon lidt over 7 lokal tid, dog en lidt hård landing – hvilket også var gældende for det første fly.

Efter det obligatoriske kontrol for at komme ind i landet, fik vi fat i vores rygsække og fundet et par taxi der kunne køre os til hotellet.

Vi har lavet en enkelt ændring i hotellet i Hoi An, da det oprindelige bookede hotel ikke fik særlige positive anmeldelser.

Derfor har vi fundet et andet hyggeligt og ikke for stort hotel i udkanten af Hoi An.

Vores overnatninger er:

• Ho Chi Minh City Chez Mimosa Boutique Corner
• Da Lat Mr. Rots Hotel
• Hue La Perle
• Hoi An Palmy Villa
• Ho Chi Minh City Prague Hotel

Ok, nogle af hotelnavnene er ikke just vietnamesiske, men det var nu engang ikke det afgørende.

Vi har lagt vægt på hoteller med gode anmeldelser og et sted med relativt få værelser, da det har været rigtigt dejligt de forrige steder, hvor vi har haft en god kontakt med mange opmærksomme og glade mennesker

Nu er det bare at vente på at det bliver tid til at tage afsted 😁😁.

Vi glæder os vildt meget!

Så skete det igen 🇻🇳. Og det er godt!

Lysten til at komme afsted til det asiatiske og have noget at se frem til var blevet for stor.

Denne gang ville vi prøve noget andet, hvilket endte med at blive det midterste og sydligste af Thailand. Men det var som om det ikke helt spillede med at kunne nå de steder vi gerne ville hen uden at skulle bruge en masse tid på transport. Der er flere øer vi godt kunne tænke os, men desværre var transport forbindelserne ikke så gode og resulterede i lang transporttid.

Derudover var der stadig billige flybilletter til Saigon!

Vi føler at vi ikke har set og oplevet nok i Vietnam, måske pga at Caroline var syg nogle dage sidste gang vi var i Vietnam.

Nu har vi ihvertfald købt billetter med Qatar Airways fra København via Doha til Saigon. Denne gang tager mine forældre og søster med, det bliver spændende for os alle.

Derudover havde vi lovet en “pensionistvenlig” rejse, som ikke æder hele folkepensionen. Det lykkedes os at holde udgiften for turen til 5.000 kr. pr. person for alle fly (udenrigs- og indenrigsfly) og alle overnatninger med morgenmad.

Vi tager en enkelt overnatning i Saigon, inden vi dagen efter flyver til Da Lat. En tur på cirka 50 minutter.

Da Lat er beliggende i det vietnamesiske højland. Et område der oser af kolonial stil efter franskmændenes regeren i Indokina inden de blev bekæmpet og “smidt” ud af Vietnam i årene før amerikanerne og gjorde livet til et helvede for mange mennesker.

Efter nogle dage i Da Lat flyver vi videre til den tidligere imperalistiske hovedstad Hue.

Efter 4 dage i Hue tager vi til en gammel kending Hoi An, en fantastisk chamerende by. Her skal vi bo lidt uden for byen, med rismarker som nærmeste nabo.

Denne gang har vi en uge i Hoi An, hvor vi skal nyde den skønne atmosfære og dejlige mad.

Her efter går det retur til Saigon, hvor vi har 3 dage. Mine forældre skal blandt andet til Cu Chi tunnellerne og vi tager på en slentretur i byen.

Vi glæder os rigtigt meget til at komme tilbage til Vietnam😎.

Det kommer om kort tid links til de steder hvor vi skal bo.

Vi tager fra hotellet om et par timer og stopper ved hospitalet for at få lidt ekstra medicin til hjemrejsen efter vores læges anbefaling.

Det har været et dejligt sted at være på trods af omstændighederne.

Vi kan absolut anbefale stedet og deres personale.

Her er nogle få billeder af stedet.

 

Det er ved at være længe siden, vi sidst har lagt noget på bloggen.

Vi har desværre 3 dage i træk været på et hospital med Caroline og ved samme lejlighed fået øredråber til Cecilie, da hun igen har dykket for meget og har ondt i øret ;0).

Det startede med at Caroline for 4 dage siden fik udslæt forskellige steder på kroppen og en morgen besvimede lige da vi var kommet op i restauranten for at spise morgenmad. Hun var helt væk et par minutter.

Det var så hektisk at personalet fra køkkenet også kom flyvende for at se om de kunne hjælpe med noget.

Det blev vi selvfølgelig noget chokeret over og hotellet fik hurtigt arrangeret transport til hospitalet Vinmec 5 km her fra.

Caroline havde nu fået udslæt over hele kroppen, som blusser op og aftager igen når hun har fået medicin, men på trods af mange undersøgelser har lægerne ikke kunne komme med en konklusion på hvad der udløser hendes reaktioner.

Dog mener lægen fra Tryg, at det kan skyldes solcreme (endda specielt til børn og medbragt fra Danmark (vi er færdige med at bruge Nivea), så hun har fået en  fototoksisk reaktion.

Det skal siges at hotellet har gjort alt for at vi har det godt og endda sørge for at der var morgenmad til os, da vi først kom tilbage fra  hospitalet første dag, lang tid efter der normalt blev serveret morgenmad, der er rigtig lækker.

Hospitalet har taget sig rigtigt godt af Caroline og vi har været trygge ved at være der. Standarden ligner det vi ser i Danmark, hvilket vi ikke havde forventet.

Heldigvis er status idag at vi synes at der er fremgang, ved at hendes allergiske udbrud er mindre i forhold til samme tidspunkt igår. Så nu er vi forhåbningsfulde og glæder os til at komme hjem til vante omgivelser.

Imorgen formiddag flyver vi retur til HCMC, hvor Trygs læge har ønsket at vi besøger en hudlæge inden vi skal flyve hjem til Danmark (håber vi ihvertfald).

Det har været lidt ærgerligt at vi ikke har kunnet opleve øen, men vi har fået det bedste ud af at Caroline har haft det bedst i værelset med en konstant temperatur. Vi har set en masse film, som har kunnet fjerne hendes fokus fra kløen og udslættet, så det har også været hyggeligt.

I aften håber vi på en god natte søvn, hvilket er mange dage siden vi har haft. Så vi kører lidt på reserverne.

 

Så er vi kommet til øen, Phu Quoc.

Flyvetiden fra HCMC var kun cirka 40 minutter, en yderst behagelig flyvetur – dog med en lidt hård landing.

Peppercorn Beach er beliggende en times kørsel fra lufthavnen af først større veje og senere små veje.

Her blev vi mødt af dette:

Sikket et scenarie og hvilket hjælpsomt personale der tog imod os.

Vi fik hurtigt fundet badetøjet frem og hoppede i havet, det var dejligt og faktisk varmere under vandet end i luften.

Stranden er grovkornet med rødder fra palmer stikkende frem og andre planter, samt en del sten ude i vandet. Så det er ikke alle steder hvor det er lige skønt at bade, men det er ok. Bare der er fisk og krabber, så er pigerne lykkelige.

Her bor vi:

Her efter blev poolen prøvet af i et par timer inden vi ved 16 tiden blev introduceret til Happy Hour på stedet. Det er bogstaveligt talt Happy Hour, da vi alle kan vælge en drink helt gratis fra drinkskortet!

Så det blev til vandmelon smoothie til pigerne, Mojito til Christina og Mojito Passion til Claus – mums!

Så kom også regnen, som vi kunne høre buldre over havet i et par timer i forvejen.

Det stod ned i stride stænger og himmelen blev et med havet.

Nu har vi været i bad og skal have noget godt at spise i restauranten.

 

Efter vores besøg for paladset, var pigernes (dem alle 3 😄) trang til at se på tøj for stor – så det gik til et nærliggende indkøbscenter.

Efter flere timers opslidende kiggeri og køb af lidt tøj, tog vi en taxi retur til hotellet.

Da vi ankom, fik vi købt nogle fornødenheder i det nærliggende supermarked.

Så kom Caroline i tanke om at hun ikke havde fået sin rygsæk med fra vores taxi som efter vi var steget ud, havde taget en ny kunde med.

Hun var selvfølgelig yderst ulykkelig, også fordi hun havde brugt lang tid på at købe en vennindegave. Så vi var i receptionen på hotellet og spørge til om de kunne hjælpe og ringe til taxi selskabet.

Byen har 10 mio indbyggere og dermed også flere tusinde grønne Mailinh taxier. Så det syntes enormt håbløst.

Efter vi var vendt tilbage til værelset, fik vi en opringning fra receptionen at der var en taxi der havde reageret på radioopkaldet. Så nu var pigerne overordentligtlykkelige!

Christina var nede og få tasken fra chaufføreren, som ikke ville have noget da han ikke haft sat taxameteret igang for at køre hertil, men vi gav ham alligevel det samme som vi havde betalt turen hjem.

Vi var alle glade!

 

Her til aften var vi hos en gammel kending med nordvietnamesisk mad – Bun Cha 145, på Bui Vien i District 1.

Det var dejligt at være tilbage og kan klart anbefales!

Der var lige et par minutters ventetid.

Menukortet er lille og overskueligt, maden er hurtigt serveret og er yderst lækker.