bruhncarlsen.com

Får at få lidt afveksling tog vi i dag mod Phan Thiet med henblik på at se nogle templer, som vi tidligere havde set fra vejen. 

Vi startede ved et tempel, bygget af Champa folket i det 9. århundrede. Det var spændende at være i området og meget varmt – luftfugtigheden var sindsyg høj, nok på grund af alt det vand der kom igår. 

Vejen er mange steder også helt tilsandet, da regnen i det store omfang har flyttet store mængder af sand med sig. 

På vej til Mui Ne igår, måtte taxaen flere steder igennem 10 – 15 cm “vandpytter”. 

Nå, men efter Champa templet tog vi til et andet tempel/kloster.  Vi troede egentlig at det kun var et kinesisk tempel i lig med dem vi havde besøgt mange af i Malaysia. 

Det gode ved de kinesiske templer er at de er utroligt flotte og velbevarede, hvilket dette også var. 

Lige pludselig blev der kaldt til bøn og munkene kom frem i det store rum hvor Budha var. Rigtig flot figur af Budha. Under hele ceremonien stod / sad vi uden for i respekt for deres prædken. 

Efter lidt tid kom deres overhoved med sin iPad(!!!!) og ville gerne have taget billeder sammen med os, men inden da skulle han ind og have sin korrekte gule dragt på. 

Super fed oplevelse, både at overvære ceremonien og opmærksomheden på os og lærerigt for pigerne.  

Her efter var det tid til at komme tilbage til resortet for en tiltrængt dukkert i poolen. Men vores taxa var kørt, måske fordi vi havde brugt 5 minutter længere end forventet, men i et land hvor tiden er flydende – giver det ingen mening….

Stående ved hovedvejen, hvor vi blev tilbudt at kunne køre bag på motorcykler (mod betaling selvfølgelig) måtte vi vente på det der ville komme en ledig taxa. 

I forhold til trafikforholdene herude, ville vi ikke risikere at skulle sidde 3 mand på en motorcykel, så vi ventede tålmodigt. 

Igår ved 17 tiden skiftede vejret fra at have næsten skyfrit til at være mørkt og buldrende vejr. 

Lige pludselig stod det ned i stride stråler, med torden og lyn. 

Vi havde inden da trukket os tilbage til vores bungalow, få et spil kort og lidt koldt at drikke. Vi nåede næsten kun lige at blive færdige inde at det var blæst så meget op at vi måtte indenfor. 

Her efter kom regnen! Kraftigere end vi havde oplevet tidligere her. 

Lidt hygge under dynen. 

På et tidspunkt var gulvet i stuen dækket af 4 – 5 m2 vand, som var kommet ind under vores hoveddør. Da vores bungalow ligger sidst før stranden, er det også den der ligger lavest – derfor løb noget af regnvandet ned til vores dør. 

Christina ringede til receptionen, mens hun snakkede med dem, kom et lyn og brag i samme øjeblik, hvilket betød at hun smed røret i overraskelse og efter at have samlet det op igen, kunne hun høre på receptionisten at hun havde gjort det samme. 

Ved samme lyn var vores strøm også røget, så en lille lommelygte og lyset fra vores mobiler var eneste lyskilde. 

Vi brugte vores håndklæder fra stranden til sporadisk at få styr på vandet og en hurtig indsats fra rengøringspersonalet var med til at vi kunne gå tørskoet igen. 

Men absolut en lidt sjov hændelse. 

Internet har vi så ikke havde i et døgn nu, så indlæggene på bloggen følger efter i den omfang vi får mulighed for det. 

Idag har vi været på tur. 

Vi blev hentet af en gammel jeep, som skulle køre os til røde og hvide “ørkener”, forbi fiskehavnen og en lille bæk. 

Ifølge vores chauffør er bilen en af de efterladte fra amerikanerne for 40 år siden. 
Her er vi ved det sted hvor fiskerne kommer ind om morgenen med deres fisk. 

Det kan virke underligt, er at der bliver smidt så meget affald rundt omkring og her på en strand, som er affald fra fiskerbådene. 

Vietnam kunne virkelig nå rigtigt langt, hvis de blot ryddede op. 

På vej mødte vi en hyrde med sit kvæg. 

Da vi kom ud til de hvide sanddunes, blev vi mødt af en lille vietnameser der ville leje os en bil til 800.000 Dong eller det samme for 2 quadbikes. 

Nu var vi jo kommet der for at opleve stedet og ikke for at køre igen, så vi gik. Her efter faldt prisen straks til 600.000 kr. Men ligemeget – vi tog sandalerne af og gik afsted i det lune/varme sand. 

For at sætte det lidt i relief, så kostede det 680.000 Dong for en halvdagestur – så 600.000 for en tur på 5 minutter må ses som værende en måde at malke de rige vestlige turister med! (Hvilket man godt kan blive ret meget træt af!!!)

Vi må beklage Christinas frisure, som hun brugte 30 minutter på her til morgen. Men en tur i en Jeep uden døre, gavnede ikke på frisuren. 

Her efter tog vi videre til de røde sanddunes. 

Undervejs blev vi stoppet af politiet, måske en fartkontrol, men vores chauffør rullede ihertfald 200.000 Dong sammen og tog en “snak” med betjenten. Længe leve korruptionen….. 

Da vi kom til det røde sand blev vi straks overfaldet af 6 – 7 vietnamesere, der alle mente at vi skulle leje en slæde af dem. 

Denne meget nærgående måde at møde turisterne på kan godt blive for meget – og skræmte pigerne lidt, da en af dem valgte at følge os hele vejen op på toppen. 

Det er selvfølgelig som en “rig”europæer, lidt hårdt at vi ikke køber alle ydelser der bliver tilbudt, men efter noget tid her i landet bliver man mere hård og afvisende. 

I bund og grund handler det om så få kroner, men det bliver mere principielt og de ikke alle skal malke penge ud af dig.

Læresætningen må absolut være:  

Alt koster penge – intet er gratis og det som virker til at være gratis – koster penge.

 

Herunder ses vi ved Fairy Stream. 

Her er vi ved den “fantastiske” bæk, der skulle være krystalklar…. var mere brun, måske på grund af regnen. 

Vi er nu tilbage ved resortet og en tur i poolen var dejlig!

Nu vil vi slappe af resten af eftermiddagen. 

For at variere maden, var vi igår på indisk restaurant. 

Her fik vi nan-brød, Chicken Tikka, Chicken Tikka Massala (meget spicey!) og Biryani. 

Rigtig dejlig mad og fin med en variation til nudler mv. 

Her spiste vi til aften, blandt mange russere – der skyllede de store rejser ned med et stort sjus stiv rum. 

Dem har vi ellers ikke set meget til. Men tilbage til det mere interessante. 

Menukort inkluderer blandt andet frøer, slanger, skildpadde og krokodille, var dog ikke lige os, så vi valgte det mere traditionelle vietnamesiske køkken.  

Her er resterne af de indbagte rejer i sesam, inden vi nåede at få taget et billede….
Lige for at sætte lidt fokus på Phô Bô, som skulle være deres nationalspise:

Her ses den meget traditionelle Phô Bô, som spises morgen, middag og aften. 

Udgaven fra denne aften. 

Morgenmaden igår. 

Forleden middag i Saigon. 

Vi kommer helt sikkert forbi denne restaurant igen, det var virkeligt lækkert!

Igår sen eftermiddag var vi kørt med taxi ind til Mui Ne, en by der ligger cirka 9 km her fra. 

På det tidspunkt var det stadig lyst. 

Vi kom til det sted som vi havde læst om, en restaurant som ligger i forbindelse med et food court – mange forskellige restauranter. 

Da det blev mørkt og tilmed begyndte at regne, blev det rigtigt mørkt, da ingen af restauranternes havde strøm…. tror at de var blevet vant til det, da de kunne lave alt maden over gasblus og en kulovn. 

Efter en opfordring fra et tysk par, kørte tjeneren afsted på sin motorcykel og kom tilbage med fine små røde (jule)stearinlys til de 2 borde. Så blev set straks meget mere hyggeligt og lidt sjovere at kunne se sin mad, som var vegetariske indiske retter. 

I aften tager vi i retning mod Mui Ne igen, men ikke hele vejen, da vi så at der var en del altivitet i et område cirka 3 km herfra. 

Havet har været lidt roligere her til morgen, med knap så store bølger. Så Caroline og Claus startede med en dukkert dernede, samt samlede de obligatoriske muslingeskaller ;0)

Vejret er skiftevis solskin og skyer, hvilket egentlig er behageligt (hvis det var op til Claus), vi har ikke været meget påvirket af regnvejr, som kun har været lidt af sen eftermiddag, men der sidder vi alligevel på terrassen og får en kop nudler , samt en sodavand og øl. 

Ren afslapning at sidde og kigge ud over havet. 

Her til aften spiste vi i et supermarked a la Bilka i Phan Thiet. 

Maden var meget billig, men ikke i samme kvalitet som de vi har prøvet alle andre dage. 

Vi var en attraktion i supermarkedet – især Cecilie og Caroline lyse hår blev bemærket i en sådan grad at de lokale standsede helt op for at se på dem!

Nogle ældre damer skulle også klappe dem og røre ved håret og klemme dem lidt. Så blev der ellers fortalt en masse på vietnamesisk – uden et engelsk ord – så smil piger og vær glad. Det havde de dog ikke hele tiden nemt ved, fordi de tiltrak sig opmærksomheden. 

En anden kvinde måtte også have taget billeder med dem. 

Så det vi havde læst i rejsebeskrivelserne om at vi vesterlændingene også ville være en attraktion i disse egne – må siges at passe. 

Nu er vi kommet tilbage i bungalowen og nyder noget af det indkøbte, samt ser ud over vandet hvor der lyner og tordner. 

Her er lidt fra resortet, som er rigtigt skønt og meget stille, da vi er uden for højsæsonen. 

Idag har der været dømt ren afslapning, især da vejret skiftede fra regnvejr her til morgen (ved 9 tiden) og til bare at være overskyet og derefter sol. 

Efter morgenmaden var pigerne lidt på stranden for at samle muslingeskaller. 

Så det tordenvejr der var i vejrudsigten kom ikke, så vores planer om at tage ind til byen blev skubbet. 

Så det har stået på at bade og nu bliver der spillet “krig”. 

Lidt mere friske efter et dejligt bad, var turen kommet til at få noget rigtigt mad, som vi egentlig ikke har fået i løbet af dagen. 

Dagens menu….

Der følger ikke mere idag – vi skal tidligt i seng ;0)